Til Salg ................... www.Til-Salg.com


 
 

Kosmetiske operationer til salg

Kosmetiske operationer – ofte kaldet skønhedsoperationer – er blevet mere og mere almindelige i Danmark. Som sædvanlig ser vi en trend, som allerede er etableret i USA. Nu udbydes skønhedsoperationer til salg i Danmark af alt for mange uden en fuld uddannelse som plastikkirurg.

I Danmark udføres de vigtigste kosmetiske operationer hos de privatpraktiserende plastikkirurger, der har egen klinik. Desuden udføres kosmetiske operationer på de relativt få plastikkirurgiske afdelinger på de store sygehuse i de tilfælde, hvor den kosmetiske operation er nødvendig for, at patienten kan føre et normalt liv.

Som bekendt er der meget delte meninger om det betimelige i kosmetiske operationer. Selv hylder jeg det gamle princip om alt med måde.

Masser af mennesker i Danmark har og vil få en bedre livskvalitet ved at gennemgå en ofte mindre kosmetisk operation. Andre har måttet igennem en større kosmetisk operation, som de i dag betragter som det bedste, der er hændt dem i livet.

Og atter andre fortryder bitterligt, at de engagerede sig i en kosmetisk operation, fordi den enten ikke lykkedes efter drømmen, eller fordi noget gik galt.

I få tilfælde er ønsket om en kosmetisk operation i virkeligheden udtryk for et psykisk problem, som næppe forsvinder efter det kosmetiske indgreb.

Fra mediernes omtale af filmstjerner og andre kendte folk i USA ved vi, at brugen af skønhedsoperationer kan udvikle sig til det helt absurde, ligesom helt unge pigers ønsker om at komme til at ligne de fejlfrie fotomodeller, de ser i blade og tv, ikke er noget at fremme.

Ved ønske om plastikkirurgiske operationer er det altid en god ide at tale med sin praktiserende læge (familielæge) forinden. Lægen har tavshedspligt, men vil ofte have erfaringer fra andre patienter, som har gennemgået en kosmetisk operation.

Mange mindre kosmetiske indgreb vil kunne foretages på Sygesikringens regning, hvis der foreligger en velbegrundet henvisning fra en praktiserende læge. Ligesom sygeforsikringen ’danmark’ giver tilskud til nogle større operationer.

Det kan nok være værd at tænke over, om de tilbud om plastikkirurgiske operationer, som hyppigt annonceres for store summer i ugeblade, fly-magaziner og dagblade er udtryk for, at disse klinikker har rigtigt mange henvisninger fra praktiserende læger. - Det kunne også være et udtryk for, at de har svært ved at få patienter, og at det hele mest er business og ikke et ønske om at hjælpe patienter. - Stilen er ofte - let karikeret: "Få din skønhedsoperation i dag!"

Der er heller ikke nogen oplagt sammenhæng mellem pris og kvalitet ved sammenligning mellem tilbudte operationer fra forskellige klinikker, i nogle tilfælde faktisk tværtimod.

Vær indstillet på, at der kan være ret lang ventetid hos de bedste plastikkirurger – men det er vel værd at overveje, hvis operationen skal gøre gavn mange år ud i fremtiden.

Der er mange myter om plastikkirurgiske operationer, som plastikkirurgen Vibeke Breiting på Holte Plastikkirurgiske Klinik i Holte fortæller mere om.

 

 

 

 

 

 

BOOKMARKS
MENU
Forsiden af Til Salg
Boliger til salg
Bolig i udlandet til salg
Købe ødegård i Sverige til salg
Bolig i Skåne, Sverige
Hus i Sverige til salg
Fritidsbolig i Spanien til salg
Fast ejendom i Sydfrankrig
Bolig i Bulgarien til salg
Boliger i Tyrkiet til salg
Boliglån - financiering af huskøb
Checkliste ved køb af nyt hus
Hus til salg
Huse i Hørsholm til salg
Rækkehuse til salg
Tækning af stråtag - Tækkemand
Frostsikring af ødegården
Biler i Sverige til salg
Kosmetiske operationer
Sund frugt til salg
4-hjulstrukne biler 4WD
Biler med rabat til salg
Importbiler til salg
Fotoudstyr til salg
Nikon Coolpix til salg
Canon EOS udstyr til salg
Mellemformat udstyr til salg
Fleece tæpper - flece

KONTAKT

S. Breiting,
Møllevænget 29
2970 Hørsholm
Danmark
Tlf. (+45) 45 76 05 00

Email: sb@TAGESUDazfotos.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.Til-Salg.com

 
.